tirsdag den 19. marts 2013

HVORFOR?

Hvorfor skal det være SÅ svært at skrive en ansøgning?

Jeg vil som alle andre jobsøgende gerne have job. Jeg vil som nyuddannet (kan man stadig kalde sig det her snart et år efter?) meget gerne have et relevant job! Derfor er der pres på. Det hjælper heller ikke, at jeg ved vi er mindst 100 ansøgere til hver opslået stilling. Det giver bare lige det ekstra pres, der for mit vedkommende betyder at der bliver en meget stor
skriveblokade.

I skrivende stund forsøger jeg at svare på spørgsmålet: "Hvorfor er det mig de skal ansætte hos ******?"

Lige meget hvilken tilgang jeg forsøger mig med bliver svaret: " Jeg vil være perfekt til stillingen fordi jeg brænder for opgaver stillingen indeholder " #WTF#  Hvad F¤"#%" er det for en dårlig kliche?

Endnu værre bliver det med spørgsmålet: "Hvorfor vil jeg gerne have et job hos ****?"

Her bliver svaret nemlig altid noget lignende: "Jeg vil gerne arbejde hos ****, fordi jeg enormt gerne vil have et job hvor jeg kan bruge min uddannelse." Det indre svar (som aldrig kommer ned på papir) er så slemt, at jeg aldrig når så langt som til at taste det: " Jeg vil bare gerne have et job".

Alt i alt er det jo komplet idioti og en ond cirkel. Jo flere ansøgninger, jeg får sendt ud af den slags, jo længere tid går der, før jeg reelt kommer i betragtning til en stilling. Og jo længere tid der går før jeg kommer i betragtning til en stilling jo dårligere bliver mit selvværd på jobsøgningsfronten. Det er skruen uden ende!

Netop fordi der er så mange om buddet, er det nærmest umuligt for mig. Det er i hvert fald mit umiddelbare indtryk. Jeg vil ønske, jeg kan glemme alle de andre jobsøgende for en stund.

"Kære jobsøgningsGURU. Vær sød at sende mig noget inspiration og noget selvtillid."

"Kære HR-medarbejder. Undskyld de ansøgninger jeg sender ikke giver nogen mening! Se igennem fingrene med det. Jeg er meget bedre til at markedsføre alt andet end mig selv."


Og så starter jeg på en frisk fra nu af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar